top of page

SCROLL

Hvad er tennisalbue?

Tennisalbue (lateral epikondylit) opstår typisk, når senevævet omkring albuen bliver irriteret af gentagne belastninger – især greb, løft og vrid. Det handler ofte om tolerance og dosering (for meget, for hurtigt, for ofte) mere end én enkelt “skade”.

Typiske symptomer

  • Smerter/ømhed på ydersiden af albuen

  • Smerter ved greb (fx kaffekop, håndtryk, mus/keyboard, værktøj)

  • Smerter ved løft, især med strakt albue

  • Nedsat styrke i greb/underarm

  • Symptomer kan “flytte sig” lidt op/ned i underarmen

Hvad kan du selv gøre nu?

  • Skru midlertidigt ned for det, der provokerer mest (tunge løft, mange gentagelser, hårde greb)

  • Hold dig i gang med tålelig belastning fremfor total pause

  • Start med få, simple øvelser og byg gradvist op uge for uge

  • Brug evt. grebs-/underarmsaflastning i perioder, hvis det hjælper i hverdagen

Hvis du oplever, at det går i stå eller svinger meget, læs her..

Hvorfor får man tennisalbue?

  • Hyppige årsager:

  • Pludselig øgning i træning/arbejde (mængde eller intensitet)

  • Mange gentagelser med greb/vrid

  • Ensidig belastning uden progression/variation

  • Underarmens kapacitet (styrke/udholdenhed) matcher ikke kravene endnu

Undersøgelse hos FysMed

Vi vurderer bl.a.:

  • præcis smerteplacering og hvilke bevægelser/greb der provokerer

  • styrke og udholdenhed i underarm og greb

  • bevægelighed i albue/håndled/skulder (hvad påvirker belastningen?)

  • din samlede belastning fra arbejde, sport og hverdag

Behandling af tennisalbue hos FysMed

1) Belastningsstyring + målrettet genoptræning

Det vigtigste er at opbygge senens tolerance igen. Du får en plan med progression (mængde, tempo, belastning), så du kan vende tilbage til arbejde og sport uden tilbagefald.

2) Manuel behandling (når det giver mening)

Kan bruges som supplement til at dæmpe symptomer og forbedre bevægelse – men det er træning/progression, der typisk skaber den varige effekt.

3) Shockwave (ESWT) som supplement ved behov

Shockwave bruges ofte ved senetilstande som tennisalbue og kan give smertelindring og bedre funktion hos nogle, især når det kombineres med aktiv genoptræning. 

4) Medicinsk akupunktur (udvalgte tilfælde)

Kan være relevant som smertelindrende supplement ved overbelastningstilstande som tennisalbue/musearm – typisk sammen med øvelser og belastningsplan.

5) Lægefaglig vurdering/injektion (når indiceret)

Ved længerevarende forløb eller manglende fremgang kan lægefaglig vurdering og evt. supplerende behandling overvejes som del af den samlede plan.

Hvornår bør du søge hjælp?

Book en vurdering hvis:

  • du har haft symptomer i mere end 3–6 uger uden bedring

  • smerterne påvirker arbejde, søvn eller træning

  • du får tilbagefald hver gang du prøver at starte op igen

Der er opstået et teknisk problem hos os. Prøv igen, eller opdater.
Sunhed Ansøgning

højeste faglige kvalitet
med kort ventetid
til fair priser

"God sundhed skal være tilgængelig for alle. Derfor skaber vi moderne rammer med fokus på både patientoplevelse og ordentlige arbejdsforhold. Hos os er du i centrum – hele vejen."

bottom of page